Kort om Søren
Bassen og mig
”Mit liv startede i verdens navle. Det syntes jeg i hvert fald selv da jeg var barn. Spjald, som er navnet på min barndomsby, var omdrejningspunktet og mulighedernes by i hele min barndom. Jeg indrømmer gerne at jeg har pillet og tunet ved 2 eller 13 knallerter, men udover det startede min kærlighed for bassen i dette lille smørhul. Min far var læge, men brugte sin fritid på at spille irsk folkemusik på sin mandolin – hans glæde ved musikken smittede af på mig og da jeg opdagede at en af mine storebrors seje venner spillede bas, vidste jeg at dette skulle være mit instrument. Jeg ville også være sej som ham!
Kort om Søren:
-
Søren Østergaard Pedersen
-
Født 1982 i Herning, Danmark.
-
Underviser i bas på MGK midtvest i Holstebro.
-
Rytmisk bassist fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense.
-
Aktiv bassist i: ”Trias”, ”Søren Østergaard Pedersen Trio”, julemusical på Fredericia Teater, gæstebassist i "Svestar" samt en lang række andre sammenhænge.
-
Genre: Jazz, Folk, Pop, Rock.
-
Modtaget en Danish Music Award med bandet ”Trias” i 2012.
-
Medvirket på albums med: Trias, Svestar, Nordstrand, Julie Ben Semmane, Jesper Hertz Trio, Suntan Trio, egne albums, etc. (Se discografi for flere detaljer)
-
Bosat på Fyn siden 2004.
Bassen og mig
”Mit liv startede i verdens navle. Det syntes jeg i hvert fald selv da jeg var barn. Spjald, som er navnet på min barndomsby, var omdrejningspunktet og mulighedernes by i hele min barndom. Jeg indrømmer gerne at jeg har pillet og tunet ved 2 eller 13 knallerter, men udover det startede min kærlighed for bassen i dette lille smørhul. Min far var læge, men brugte sin fritid på at spille irsk folkemusik på sin mandolin – hans glæde ved musikken smittede af på mig og da jeg opdagede at en af mine storebrors seje venner spillede bas, vidste jeg at dette skulle være mit instrument. Jeg ville også være sej som ham!
Jeg var 11 år da fik jeg min første bas. En Fender Jazz bas (som stadig er i gemmerne under trappen). Jeg spillede en smule, men det hele ændrede sig da jeg en regnfuld torsdag aften var til koncert med Bo Stief. Pludselig var bassen ikke blot en rolle nederst i lydbilledet, men en magisk medspiller på lige fod med resten af bandet. Jeg måtte lære det og det kunne ikke gå for hurtigt.
Nogle år senere startede jeg i gymnasiet. Masser af musik, matematik og hormoner fyldte hverdagen og smeltede det hele sammen til et stort virvar med temaet TEENAGEDRENG.
Og så skete det. En legende kom til Ringkøbing og skulle spille en koncert på Hotel Ringkøbing. Og pludselig var jeg tilskuer til Niels Henning Ørsted Pedersen og hans bas. Smukke ballader, en klang der kunne udfylde et helt lydbillede helt alene og fortællingen. Fortællingen i hver melodi han spillede.
Nærværet i at det ikke blot var en tone, men at hver tone var lige vigtig. Klang, frasering, dynamik – det hele skulle øves og trænes, så jeg også kunne fortælle. Fortælle en melodi med min bas.
Denne fortælling blev temaet på mit fremtidige liv med bassen, men som gymnasieelev var det ikke helt nemt at få adgang til det store instrument og først da jeg som 25-årig kom ind på konservatoriet fik jeg mulighed for at dykke ned i kontrabassens muligheder.
Mit primære fokus blev på fortællingen i den gode melodi. Jeg spillede alt musik og med alle jeg mødte på min vej og hvis jeg ikke mødte dem, skrev jeg og spurgte om jeg måtte møde dem. Alt skulle udforskes og jeg ville helst spille hele tiden.
Efter 5 år på konservatoriet, flyttede jeg ud på landet og fik en datter. Denne nye livsstil resulterede i ny inspiration og et nyt tema der handlede om at komponere musik. Livet på landet gav mig ro til at fordøje alle mine indtryk fra konservatorietiden og få det hele til at munde ud i kompositioner der lige pludselig stak dybere end jeg tidligere havde oplevet. Min nye rolle som far, gav pludselig min bas en anden klang og det gik op for mig at modenheden havde sneget sig op ved siden af mig og dermed også mit basspil. Melodierne fik en anden betydning og hver tone sit eget liv. Og en dag tog jeg mig selv i at fortælle. Fortælle min egen historie på min bas.”
Søren Østergaard Pedersen 2019